Mother Of All

Booker:
Emil Birkmose
birk@targetgroup.dk

 

Mother of All er et progressivt Death metal-band, med melodiske og varierede elementer, frontet af multi-instrumentalisten Martin Haumann

Sangene i Mother of Alls bagkatalog er varierede, eklektiske og udforsker altid nye sider af kunstformen. Inspirationen til musikken har sine rødder i metallens store, sorte heksegryde. Lyrisk har Mother of All en unik og personlig tilgang, som gerne stiller spørgsmålstegn ved nutidens besværlige problemstillinger.

Efter udgivelsen af ”Age Of The Solipsist”, ser Mother of All nu fremad mod indspilningen af deres næste spændende og eklektiske udgivelse. Albummet byder blandt andet på udspil fra medlemmer af Lamentari, Chaoswave og Withering Surface. På livefronten ser 2022 ligeledes også ud til at blive et produktivt år for bandet, som allerede er booket til mange koncerter.

Som efterfølger til den anmelderroste EP ”Secular Assault”, udgav Mother of All deres første fuldlængde album ”Age Of The Solipsist” i 2021, som fik stor international opmærksomhed og anerkendelse (se nedenfor). Gennem kvalitetsindhold, en artistisk vision, og højt musikalsk niveau, kunne Mother Of All tiltrække stor interesse.

AGE OF THE SOLIPSIST er fremført af Martin Haumann på vokal, trommer og percussion, og som særlig feature, Steve Di Giorgio (Testament, Death, Sadus) på bas, samt det unge talent Frederik Jensen på guitar.

Albummet er mixet og mastered af Hannes Grossmann/Mordor Sounds (Hate Eternal, Alkaloid, ex-Obscura, Necrophagist) og coveret er udsmykket med artwork af den anerkendte kunstner Travis Smith (Opeth, Nevermore, A7X, King Diamond).

Om grundlæggeren Martin Haumann

I mange år har Martin været en af de mest eftertragtede og hårdtarbejdende musikere på den danske og internationale musikscene, hvor han har optrådt med artister som Myrkur, Afsky, Timechild og Mercenary. Senest har Martin anvendt sine trommefærdigheder på Afsky albummet ”Ofte Jeg Drømmer Mig Død” og ”Sorg”, såvel som albummet ”And Yet It Moves” af det danske hard-rock band Timechild. Med en baggrund fra det Kongelige Danske Musikkonservatorium, samt en bred erfaring indenfor forskellige musikalske discipliner, kan Martin trække på en varieret og usædvanlig tilgang til musikken, som han bruger til at skabe en unik vision for Mother Of All.